En dag for et par uger siden, så Mathias et opslag på Frikanin (en gruppe på Facebook), hvor der var en, der skrev, at hun havde en kanin, hun desværre ikke kunne have mere. Denne kanin var Hank.
Mathias og jeg havde gået og snakket lidt for sjovt om, at vi skulle have en ven til Herkules, og da vi så Hank gik der ikke lang tid før, at vi havde aftalt med hans daværende ejer, at komme ud og hilse på ham. Onsdag d. 2. december var vi ude og hilse på ham. En stille, forsigtig og nusseglad kanin.
Allerede på vej hjem i bilen var vi solgt. Der gik et par dage, også sagde vi ja! Mandag d. 7. december var vi så ude og hente Hank.
 |
| Venstre: Herkules - Højre: Hank |
Dag 1:
Vi hentede Hank ved en otte tiden mandag aften. Vi fik alt hans gamle mad med, og hans tæpper og bakke og alting. Da vi kom hjem ventede vi lige med at sætte ham ud til, vi havde gjort hans base klar.
Herkules går som Frikanin i stuen, og nu vi er hjemme i de fleste andre rum også. Men med Hank i huset er Herkules lige pt. kun i stuen, da Hank bor i vores soveværelse.
Hank kravlede forsigtigt ud af transportkassen, da døren til hans løbegård blev åbnet. Han gik med forsigtige og meget lange skridt rundt og snusede til det hele. "Her er min hule". Trygheden over, at den var der sås tydeligt. Der blev lige duftet til lidt hist og pist.
. I hans madskål blev der fyldt halvt af hans gamle mad, og halvt af, hvad der bliver serveret hos os.
Efter noget tid, hvor han havde undersøgt og derefter lagt sig lidt ind i hans hule, prøvede jeg at give ham en af de nye madpellets. Den tog han imod og spiste, langsomt og forsigtigt, men den røg ned. Det samme gjorde den næste og et par stykker til. Der har hverken været binkier eller glædeshop, men han pøller, drikker, vasker sig og spiser. Både nyt og gammelt mad, så vi er ved godt håb.
Dag 2: tirsdag d. 8. december
Vi har fået tid til Hank til dyrlægen på torsdag. Vi skal blot tjekke, at alt er som det skal være og at han har det godt.
Da jeg vågnede i morges, var der halvspiste pøller udenfor toiletbakken. Først blev jeg lidt ærgerlig, men nu tager jeg det ikke så tungt. Det er jo trods alt, hans første nat her, og alt er anderledes. Nye lyde, lugte og mennesker! Det ville jeg også skide på gulvet af. :D Ej, pjat.
Han hviler meget, og er ikke opsøgende endnu. Lige nu sidder jegmed buret åbent, og han er absolut fuldstændig ligeglad. Jeg prøvede at give ham nogle af Herkules yndlings godbidder. Fire forskellige slags af de hjemmelavede. Herkules kan nærmest sluge 4 på en gang, mens Hank forsigtigt nappede to bider af en af dem.
Det kommer han forhåbentligt efter. :)