mandag den 14. december 2015

Brev til Hanks tidligere ejer

Kære du. 
Nu har Hank boet hos os i en uge. Tænk, at det ikke er længere tid. Vi er allerede rigtig glade for ham, og der sker udvikling hver eneste dag. Han er i fæld periode og fælder som en gal, men heldigvis har han det helt fint med, at jeg reder ham Furminatoren.
Det er tydeligt, at han elsker sig hus, og det er hans helle, men efter et par dage begyndte han også på, at ligge ude og sove på tæppet. 
Den første dag, fik han sit eget mad, og dagen efter fik han halvt af hver. Begge dele blev spist. Dagen efter prøvede vi så kun at give ham vores mad (eller Herkules' er det vist) og det spiste han med stor tilfredshed. 
Vi er ikke startet på at give jam grøntsager endnu, da han har haft lidt våd afføring, men det tror jeg skyldes omstændighederne. Så vi afventer og ser. Der er allerede lidt bedring. 
I torsdags havde vi ham til dyrlæge Danny, som synes, at han var en sød kanin. Desværre havde ham spidse tænder i undermunden, som vi har fået tid til at få slebet i januar. Derudover har vi været på grenejagt, så vi forhåbentligt kan forebygge, at det ikke bliver værre og kommer til at gøre ondt på ham. Så lige nu er hans base fyldt op med birke, æble, troldegrene, gran og fyr. 

Det korte af det lange, han har det godt :)