søndag den 27. december 2015

Binky!

Status: Hank spiser hø i dag. Jeg vågnede ved lyden. Fantastisk lyd. 
Det ligner, at han søger de tynde strø. Men bare dét at han spiser hø er stort!

Jeg tror, at hans forkølelse er ved at lette. 

Han er SÅ dygtig til at tage sine piller. Vi pakker dem ind i tørret æble, og selvom han nok godt kan smage dem inde i munden, fordi de skal tygges på, spytter han dem ikke ud. Han er så dygtig!

Han nægter stadig at forlade sin måtte, men til gengæld løb han rundt på den i morges og jeg så hans måske første binky!

lørdag den 26. december 2015

tirsdag den 22. december 2015

Nusseri

Jeg har lige ligget i måske 40 minutter nede hos Hank og ae'et ham i de 30 min. Første del af nusningen stoppede, fordi vi begge to var ved at falde i søvn. Så vågnede han lige op "hov, hvad sker der?" Også nussede vi videre. Da vi så var færdig gik han lidt rundt også "nappede"/slikkede han mig på fingeren. Lige på leddet. <3

I fredags var vi til dyrlæge igen. Han lød så forkølet og snottede lidt. Der var intet galt udover dette. Han blev undersøgt godt og grundigt, men i dag ringede jeg alligevel og forhørte mig. Han nyser sådan, det lille pus. 
Vores dyrlæge skrev noget medicin ud til ham, og hold da op, det er godt, han får den medicin. Efter jeg blev færdig med at nusse gik han rundt og spiste grene og nu storvasker han sig. Er du vimmer, han knirker!

"Jeg kan godt lide dig"

Hank har lige slikket på mig på mit ben!!! Ikke meget, men bare to forsigtige slik efter hinanden! 

Åh, det er lige før, jeg tuder! 

mandag den 21. december 2015

onsdag den 16. december 2015

3 år

I dag bliver Hank 3 år!

mandag den 14. december 2015

Brev til Hanks tidligere ejer

Kære du. 
Nu har Hank boet hos os i en uge. Tænk, at det ikke er længere tid. Vi er allerede rigtig glade for ham, og der sker udvikling hver eneste dag. Han er i fæld periode og fælder som en gal, men heldigvis har han det helt fint med, at jeg reder ham Furminatoren.
Det er tydeligt, at han elsker sig hus, og det er hans helle, men efter et par dage begyndte han også på, at ligge ude og sove på tæppet. 
Den første dag, fik han sit eget mad, og dagen efter fik han halvt af hver. Begge dele blev spist. Dagen efter prøvede vi så kun at give ham vores mad (eller Herkules' er det vist) og det spiste han med stor tilfredshed. 
Vi er ikke startet på at give jam grøntsager endnu, da han har haft lidt våd afføring, men det tror jeg skyldes omstændighederne. Så vi afventer og ser. Der er allerede lidt bedring. 
I torsdags havde vi ham til dyrlæge Danny, som synes, at han var en sød kanin. Desværre havde ham spidse tænder i undermunden, som vi har fået tid til at få slebet i januar. Derudover har vi været på grenejagt, så vi forhåbentligt kan forebygge, at det ikke bliver værre og kommer til at gøre ondt på ham. Så lige nu er hans base fyldt op med birke, æble, troldegrene, gran og fyr. 

Det korte af det lange, han har det godt :)

lørdag den 12. december 2015

Fredag uge 1

Hank har fået æblegrene, som var et hit!
Birkegrene er han ikke synderligt imponeret over. 
Troldgrenene semi spændende. 
Gran/fyr kunne han godt lide!

torsdag den 10. december 2015

Dag 4 - dyrlægebesøg

Så har vi været til dyrlæge med Hank, og jeg havde desværre ret i mine anelser om, at der var noget med hans tænder. Det var ikke slemt-slemt, og Danny mente ikke, at han var generet af det - endnu. Men han har små spidser på kindtænder i overmunden.
Jeg havde det desværre lidt på fornemmelsen, da han det andet sted hele tiden havde en fyldt madskål med tørfoder og derfor sjældent valgte hø. Dét bliver der lavet om på nu :)

Vi har fået en tid i januar til at få tænderne ordnet, og i mens skal vi storlokke med hø :D




onsdag den 9. december 2015

Dag 3

Aftensmad i henholdsvis soveværelse og stue. 
Hank har allerede vænnet sig, eller accepteret den nye mad. :)

Plus Hank har i dag ligget det meste af dagen, uden for sin hule og slappet af, i modsætning til i går, hvor han lå inde i den størstedelen af tiden! Yay. 

Dag 2

Hank. I dag kom han selv hen og skubbede til min hånd og ville nusses <3
Allerede på dag 2!

tirsdag den 8. december 2015

Hvorfor? Og dag 1 og dag 2

En dag for et par uger siden, så Mathias et opslag på Frikanin (en gruppe på Facebook), hvor der var en, der skrev, at hun havde en kanin, hun desværre ikke kunne have mere. Denne kanin var Hank.
Mathias og jeg havde gået og snakket lidt for sjovt om, at vi skulle have en ven til Herkules, og da vi så Hank gik der ikke lang tid før, at vi havde aftalt med hans daværende ejer, at komme ud og hilse på ham. Onsdag d. 2. december var vi ude og hilse på ham. En stille, forsigtig og nusseglad kanin.
Allerede på vej hjem i bilen var vi solgt. Der gik et par dage, også sagde vi ja! Mandag d. 7. december var vi så ude og hente Hank.
Venstre: Herkules - Højre: Hank

Dag 1:

Vi hentede Hank ved en otte tiden mandag aften. Vi fik alt hans gamle mad med, og hans tæpper og bakke og alting. Da vi kom hjem ventede vi lige med at sætte ham ud til, vi havde gjort hans base klar. 
Herkules går som Frikanin i stuen, og nu vi er hjemme i de fleste andre rum også. Men med Hank i huset er Herkules lige pt. kun i stuen, da Hank bor i vores soveværelse. 

Hank kravlede forsigtigt ud af transportkassen, da døren til hans løbegård blev åbnet. Han gik med forsigtige og meget lange skridt rundt og snusede til det hele. "Her er min hule". Trygheden over, at den var der sås tydeligt. Der blev lige duftet til lidt hist og pist.
. I hans madskål blev der fyldt halvt af hans gamle mad, og halvt af, hvad der bliver serveret hos os.
Efter noget tid, hvor han havde undersøgt og derefter lagt sig lidt ind i hans hule, prøvede jeg at give ham en af de nye madpellets. Den tog han imod og spiste, langsomt og forsigtigt, men den røg ned. Det samme gjorde den næste og et par stykker til. Der har hverken været binkier eller glædeshop, men han pøller, drikker, vasker sig og spiser. Både nyt og gammelt mad, så vi er ved godt håb.


Dag 2: tirsdag d. 8. december

Vi har fået tid til Hank til dyrlægen på torsdag. Vi skal blot tjekke, at alt er som det skal være og at han har det godt.

Da jeg vågnede i morges, var der halvspiste pøller udenfor toiletbakken. Først blev jeg lidt ærgerlig, men nu tager jeg det ikke så tungt. Det er jo trods alt, hans første nat her, og alt er anderledes. Nye lyde, lugte og mennesker! Det ville jeg også skide på gulvet af. :D Ej, pjat.


Han hviler meget, og er ikke opsøgende endnu. Lige nu sidder jegmed buret åbent, og han er absolut fuldstændig ligeglad. Jeg prøvede at give ham nogle af Herkules yndlings godbidder. Fire forskellige slags af de hjemmelavede. Herkules kan nærmest sluge 4 på en gang, mens Hank forsigtigt nappede to bider af en af dem.
Det kommer han forhåbentligt efter. :)

Crazy bunny lady & familie

Hej!
Hjemme hos os boede vi os tre. Fra venstre: undertegnede, Sarah, Herkules og Mathias. 

Herkules er 1 år gammel og har boet hos os siden d. 4. januar.