tirsdag den 26. januar 2016

Døgnrytme

Jeg er lige vågnet med ondt i maven og kan ikke falde i søvn igen, også var der en tanke, der slog mig.

Hank bor inde hos os i soveværelset og
Herkules bor inde i stuen. 
(Så snart de er bondet skal de begge bo i stuen.)

For enden af stuen er der et kæmpe vindue ud til altanen og fra altanen kommer der jo dagslys ind. 

Inde i soveværelset har vi rullegardiner, der lige for tiden er nede hele tiden, fordi vi har stillads og håndværkere ude foran 7 timer om dagen. Så der kommer ikke rigtig særlig meget dagslys ind, men når vi ikke sover er der mere eller mindre altid tændt for loftlyset derinde. 

Så der er selvfølgelig nogle lydmæssige ting, der nok spiller ind:

Men nu kommer jeg til pointen. 

Når vi går i seng og slukker lyset inde i stuen, SÅ starter Herkules' fest. Han løber på vores stuebord (hvilket han aldrig gør, når vi er vågne), han løber op i sofaen (som han eller aldrig gider når vi er derinde) og generelt laver han bare fis og ballade og er frisk indtil i hvert fald ved en 8-tiden, tror jeg cirka. 

Hank derimod; han er helt stille om natten. En sjælden gang hører jeg ham. Men lige pt. ligger han f.eks. i hans hus og sover. Helt stille. 
Det er som om, at han tænker "okay, bu går vi så åbenbart i seng. Så må jeg jo hellere sove."

De er selvfølgelig også to helt forskellige kaniner. Herkules er generelt mere udfarende end Hank, som er lidt stille. Hank tør mere og mere for hver dag og tør langsomt op. 

I går var f.eks. første gang, hvor jeg ville lukke døren ud til gangen, og Hank var sådan helt "Øh, jamen, det kan du ikke. Jeg er lige i gang med at undersøge?" Så måtte jeg jo pænt vente til jeg kunne "overtale" ham til at gå lidt ind, så vi kunne gå i seng. 

Herkules derimod kommer ofte løbende i fuld fart ud i gangen, når man åbner ind til stuen. Som om han bare tænker "friiiiihed". Haha. 

Det bliver sjovt at se, om Hanks døgnrytme vil ændre sig, når de flytter sammen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar